Pernille Tranberg fra Digital Identitet: Vi skal kunne ‘delete’ vores dumheder

21 Apr

Pernille Tranberg er Fellow på Syddansk Universitet og founder af virksomheden Digital Identitet. Hun er en af personerne bag tænketanken Digitale Unge. Her fortæller hun, hvorfor hun er med. 

 “Unge har ret til selv at bestemme, hvem der ved hvad om dem, hvornår…”

Hvis man siger eller gør noget, man fortryder på et socialt medie, kan det være meget svært at slette det igen. Den tekst, det foto eller den video, man ville ønske ikke fandtes kan være videredelt, gemt og arkiveret mange gange.

Os, der voksede op før internetalderen, lavede ufatteligt mange dumme ting, da vi var teenagere. Forskellen på i dag og dengang er, at det, vi gjorde ikke bliver gemt for altid. Det er ikke noget en ny kæreste, kommende arbejdsgiver eller univeristet eller forretningspartner lige kan slå op. Det er væk, gone, pist forsvundet, deleted. Vi har igen og igen fået en ‘second chance.’ Men det i dag er svært for den 15-årige, der har gjort noget dumt – se selv hvad Eric Schmidt, bestyrelsesformand for Google, siger om det her.

Selv om EU arbejder på en ret til at blive glemt – altså en ret til at kræve ting slettet – bliver den måske aldrig til noget. Desuden kan det i praksis være svært at få virksomheder og andre til at slette det, man vil have slettet. Derfor er det vigtigt, at vi alle lærer at passe på vores digitale identitet, at vi får værktøjer til at kontrollere vores egne data.

Det er ikke fair at der opsamles en masse data om os, som vi dels ikke kender til, dels ikke kan få slettet. Og det er helt galt i forhold til unge, som burde have lov til at vokse op, uden at de bliver konstant overvåget og tracket og deres adfærd og interesser bliver gemt i markedsføringsøjemed eller til senere brug.

Det er derfor jeg er med i denne tænketank. Unge har ret til selv at bestemme, hvem der ved hvad om dem, hvornår.

|

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: