Aqbal Amiri: Kærlighed ved første like

21 May

Aqbal Amiri er andenårsstuderende på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og medlem af kulturministerens ungerådgiverpanel. 

“Voksne lader gennemgående til at være ganske bekymrede på børn og unges vegne. Men er der grund til det? Eksemplet med, at unge så at sige erstatter eller måske rettere udskyder kærestebrevene og det første kys et par år, fordi de istedet høster anerkendelse fra venner og bekendte på de sociale medier, peger netop på, at der ikke alene er grund til bekymring…”

 af Aqbal Amiri

Med et stædigt “knæk”, går figuren i to stykker. Et par famlende og nervøse teenagehænder får lukket låsen i sølvkæden om halsen på sin udkårne og omvendt. Halskæden med det lille knækkede hjerte er endelig placeret, hvor det skal. Nu hænger det der om hver sin hals og sender præcis det signal, det skal: “Vi hører sammen os to”. Scenen er en helt almindelig gennemsnitssyvendeklasse på lejrskole, hvor to unge forelskede deler en knækhjerte-kæde for at fortælle, at de er kærester. Der er garanteret en del læsere derude, der kan nikkende genkendende til den fortælling. Det altså hvis de var på lejrskole for ti år siden forstås.

Noget tyder nemlig på, at unge i dag i højere grad vælger venner og andre relationer til frem for at finde sammen som kærester to og to. En undersøgelse viste i starten af sommeren, at andelen af unge, der har en kæreste er faldet til 21 pct. i 2010, mens det i 2000 var hele 40 pct. af de unge i 7.-9. klasse, der havde stiftet bekendtskab med den første kærlighed.

Kærlige kommentarer

I Berlingske kobledes denne tendens til unges stigende forbrug af Facebook og andre sociale medier som fx Instagram. Til avisen siger ungdomsforsker Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier, at “på Facebook eller Instagram har man lige pludselig mange flere, der følger med i ens liv, »liker« eller kommenterer ens billede, bekræfter én og dermed udfylder nogle af de funktioner, som kæresten havde før i tiden”. Knækhjertet og det nu nærmest antikvariske stykke papir med felterne “ja, nej, måske”, er erstattet af like-knapper og kommentarfelter.

I en undersøgelse, der er lavet til “Digitale Unge – Unges private liv på offentlige og sociale medier”, siger 71 pct. af de adspurgte unge mellem 12 og 18 år, at de en gang om dagen enten svarer, kommenterer eller liker noget på Facebook. Samtidig skriver 27 pct. selv mindst én opdatering på Facebook om dagen. I al sin enkelthed gemmer der sig bag disse tal uendelige kommunikationsrækker mellem unge og deres venner og bekendte. Rosende ord, opadpegende tommelfingre og emoticons af hjerter og virtuelle high fives fungerer som den bekræftelse og anerkendelse, vi alle sammen i bund og grund mangler. De digitale kærlighedserklæringer mellem venner på de sociale medier erstatter datidens knækhjerter og udfylder samme funktion. Dengang bar unge det halve hjerte som et udtryk udadtil om, at de var noget særligt for nogen, nu bærer Facebook det ud i det store rum på nettet gennem antallet af likes og blinkesmileys.

Kunstig kærlighed?

For mange voksne og sikkert især forældre til unge vil denne tendens ganske givet virke mærkværdig og kunstig, idet den i vid udstrækning tager afsæt i en virtuel virkelighed. Bekymringerne går ofte på, at børn og unge mangler håndgribelige sociale relationer, når de færdes i så stort et omfang i en mere flygtig verden på nettet. Samtidig handler en stor del af den offentlige debat om, hvorvidt børn og unge møder ubehagelige og krænkende elementer i deres færden på nettet og om hvorvidt, det er legalt eller ej for forældre at overvåge deres børn i cyberspace. Voksne lader gennemgående til at være ganske bekymrede på børn og unges vegne.

Men er der grund til det? Eksemplet med, at unge så at sige erstatter eller måske rettere udskyder kærestebrevene og det første kys et par år, fordi de istedet høster anerkendelse fra venner og bekendte på de sociale medier, peger netop på, at der ikke alene er grund til bekymring. Den differentierede form for kommunikation, børn og unge lever med i dag, hvor dele er IRL og dele foregår på nettet – og hvor grænsefladerne mellem disse to virkeligheder bliver mere og mere udviskede – giver måske nutidens unge nogle sociale og relationelle færdigheder, deres forældre ikke besidder eller først lærte meget senere i livet. Som minimum vokser unge op og navigerer i flere forskellige sociale flader som en helt naturligt del af hverdagen.

Egentlig bør vi anskue det som noget positivt og prisværdigt, at unge ikke så tidligt har brug for tosomheden og kæresteerfaringerne, men foretrækker den kærlighed, der i lige så høj grad findes i et vennefællesskab. For unge har ikke afskrevet kærester og tosomheden helt, de venter bare lidt længere end tidligere, og det er der i virkeligheden ikke noget hverken trist eller odiøst i. Kærlighed har som bekendt mange former og fællesskaber at vokse i. Og hvem ved, måske kommer der snart en ”knækhjerte-app” eller en ”ja, nej, måske”-knap på Facebook til de, der savner deres unge kærlighed?

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: