Viden om: en ny form for offentlighed “networked publics”

1 Aug

Det offentlige rum har fået en nye form. I dag taler man om “networked publics” – en netværksforbundet offentlighed. 

By Evert F. Baumgardner [Public domain], via Wikimedia Commons

By Evert F. Baumgardner [Public domain], via Wikimedia Commons

Hvad betyder det at være offentlig? Hvad er en offentlighed? Traditionelt ville man sætte det private og det offentlige over for hinanden som modsætninger. Men mediernes indpas i verdenshistorien har langsomt nedbrudt vægge mellem det offentlige og private rum. Med fjernsynet fik vi hele verden ind i den private stue, med mobilen har vi fået den helt tæt ind på kroppen. Med mobilen og internettet er vi hele tiden forbundet til det offentlige rum – andre mennesker og informationer. Det betyder også, at grænser, som vi før kunne sætte mellem sociale kontekster – skole og hjem, arbejde og fritid – og sociale roller som henholdsvis forælder og barn, lærer og barn, privat og professionel person, begynder at skride. I dag navigerer børn såvel som voksne på dagligt plan i et rum, som ikke er adskilt af vægge, men som er digitalt forbundet.

Networked publics

De digitalt forbundne rum, som vi bevæger os rundt i hver dag, kalder den amerikanske forsker Danah Boyd “networked publics”. Hun beskriver disse først og fremmest ud fra hendes forskning i unges brug af sociale medier.

En netværksforbundet offentlighed er karakteriseret ved, at den:

  • er medieret gennem medier og netværk
  • kan gemmes og genses, genbruges i forskellige kontekster og findes frem på alle mulige tidspunkter.
  • har synlige og usynlige publikum

Den måde det offentlige rum har udviklet sig på med medierne, kan forklares med et eksempel:

  • Den “umedierede”offentlighed: Man falder på gaden og der er  to mennesker, der ser det. Den ene af dem løber  hen til dig og hjælper dig op.
  • Den medierede offentlighed: Man falder på gaden og der er to mennesker, der ser det.   Den ene af dem løber  hen til dig og hjælper dig op. Et TV hold filmer det. Det sendes i TV avisen om aftenen og 2 millioner danske seere ser det.
  • Den netværksforbundne offentlighed:  Man falder på gaden og der er to mennesker, der ser det. Den ene af dem løber hen til dig og hjælper dig op. Den anden filmer det med sin mobil og lægger det op på YouTube. 3 millioner mennesker fra forskellige lande har set det ugen efter. Andre Youtube-brugere tager filmklippet af dit fald og lægger musik til. I 2023 kan man stadig finde klippet af ham, som faldt i København, i mange forskellige udgaver med musik og grafik på forskellige tjenester.

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: