FAQ om ret og ansvar på sociale medier

12 May

Denne oversigt er udarbejdet af tænketanken Digitale Unge i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Her kan man finde fakta om gældende lovgivning i forhold til sociale medier.

Det er vigtigt at huske på, at love og regler ikke kan stå alene, og man bør derfor altid tage udgangspunkt i reel praksis, når man gør brug af denne oversigt. Derfor vil oversigten også indgå i øvrige vejledninger, som Digitale Unge planlægger at udgive, med fokus på praksis i forskelle kontekster.

FAQ unge og sociale medier 2014 ( Download i PDF)

Indhold

Hvilke regler gælder, når man bruger internettet?. 2

Hvilke regler gælder der, når man bruger sociale medier2

Må man uploade billeder af andre på sociale medier?. 2

Må man ændre på en anden persons profil uden dennes samtykke (også kaldet ”Facerape”)?. 2

Må man oprette en falsk profil med en anden persons navn (identitetstyveri)?. 2

Må man oprette en profil med et opdigtet navn?. 2

Må man chikanere andre på deres profiler? 3

Må sociale medier bruge personoplysninger til markedsføring?. 3

Må sociale medier censurer og slette indhold?. 3

Kan man blive straffet for det, man skriver på sociale medier?. 3

Har man ret til at få slettet indlæg eller en profil?. 3

Hvor skal danske brugere klage?. 3

Hvem kontrollerer om persondataloven overholdes?. 4

Hvilke regler gælder, når man bruger internettet?

I forhold til den danske lovgivning er der ikke forskel på online og offline adfærd, og der findes heller ikke en særlig internetlov. Reglerne for hvad man må og ikke må gøre på nettet, kan man først og fremmest finde i Grundloven, straffeloven og persondataloven.

Hvilke regler gælder der, når man bruger sociale medier

Forholdet mellem et socialt medie og dets brugere er et privatretligt forhold, hvor det sociale medie fastsætter rammerne for, hvordan hjemmesiden må anvendes. Som bruger accepterer man disse betingelser, når man melder sig ind.

Sociale medier kan dog ikke bruge standardvilkårene til at fravige national lovgivning, såsom straffeloven og persondataloven.

Må man uploade billeder af andre på sociale medier?

Nej – ifølge persondataloven må man ikke uploade portrætbilleder af andre uden deres tilladelse. Man må gerne uploade situationsbilleder, fx af folk, der går på gågaden eller sidder på en strand. Men det må ikke være krænkende billeder, for eksempel af mennesker uden tøj på stranden eller voldshandlinger (som f.eks. ”happy slapping”).

Må man ændre på en anden persons profil uden dennes samtykke (Facerape)?

Nej – man må ikke ændre på en anden persons profil uden dennes tilladelse (f.eks. hvis en person har glemt at logge sig ud fra sin profil eller ved at hacke sig adgang).

Må man oprette en falsk profil med en anden persons navn (identitetstyveri)?

Der findes ikke specifikke regler for identitetstyverier på sociale medier, dvs. den situation hvor en person bruger en andens persons navn og billede til at oprette en profil. Det kan dog være strafbart, hvis formålet er at chikanere personen eller til at begå andre strafbare handlinger eksempelvis bedrageri. Endelig kan det være et strid med navneloven, hvis man uberettiget bruger en anden persons navn.

Må man oprette en profil med et opdigtet navn?

Ja så længe formålet ikke er at chikanere eller begå andre strafbare handlinger

Må man chikanere andre på deres profiler?

Chikane kan være strafbart, hvis det kan opfattes som en trussel. Det er vigtigt at huske på, at bemærkninger som måske er sagt i sjov, kan opfattes som truende af andre..

Må sociale medier bruge personoplysninger til markedsføring?

Ja – for at få adgang til sociale medier er det typisk en betingelse, at man samtykker til, at ens personoplysningerne kan anvendes til markedsføring. De sociale medier bør dog indhente samtykke, før de anvender indsamlet data til markedsføring og lignende.

Personfølsomme oplysninger (fx om religion eller politik) må dog ikke behandles eller videregives.

Må sociale medier udøve censur og slette indhold?

Forholdet mellem et socialt medie og dets brugere er et privatretligt forhold, hvor det sociale medie fastsætter rammerne for, hvordan hjemmesiden må anvendes. Som forbruger accepterer man disse betingelser, når man melder sig ind. Det betyder blandt andet, at fx Facebook har ret til at begrænse deres brugeres ytringsfrihed og definere, hvilken type ytringer, der vil blive fjernet.

Kan man blive straffet for det, man skriver på sociale medier?

Ja – straffeloven gælder også ved brug af sociale medier. Man skal være særlig opmærksom på den såkaldte racisme/diskriminationsparagraf (§ 266b), fordi det kan være strafbart, hvis man offentligt håner eller nedværdiger andre personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Dvs. det kan være strafbart, hvis man i en statusopdatering skriver racistiske bemærkninger.

Har man ret til at få slettet indlæg eller en profil?

Forholdet mellem et socialt medie og dets brugere er et privatretligt forhold, hvor det sociale medie fastsætter rammerne for om indlæg og profiler kan slettes, hvilket man som forbruger accepterer, når man melder sig ind.

Man skal derfor tjekke om hjemmesiden giver mulighed for selv at slette indlæg og/eller profil. Hvis man ikke selv kan slette indlæg og/eller profil, bliver man typisk bedt om at rette henvendelse til de ansvarlige for det sociale medie.

Man bør være opmærksom på, at når man først har offentliggjort oplysninger om sig selv, kan man aldrig være sikker på, at man vil kunne få dem slettet alle steder, hvor de findes.

Hvor skal danske brugere klage?

Det fremgår af Datatilsynets hjemmeside, at ”hvis du er utilfreds med noget, som et socialt netværk gør som dataansvarlig, skal du i første omgang kontakte det sociale netværk og forklare, hvad det handler om. Det gælder også, hvis du ønsker at få din profil slettet – det må du tage op med det sociale netværk, og du skal måske give dem flere oplysninger, så de er sikre på, at du er berettiget til at kræve profilen slettet”.

Hvem kontrollerer om persondataloven overholdes?

Datatilsynet fører tilsyn med overholdelse af persondataloven. Dette sker ved, at de træffer afgørelser på baggrund af klager fra borgere, tager sager op på eget initiativ og gennemfører inspektioner hos både hos offentlige myndigheder og private virksomheder. Datatilsynet har ret til at foretage uanmeldte inspektioner uden retskendelse.

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: