Snapchat og “The Snappening”: Ikke så privat alligevel

16 Oct

200.000 billeder fra tjenesten Snapchat blev i 2014 lækket online. Er du forælder til en teenager eller selv teenager og bruger Snapchat? Læs mere her.  

snapchat

Snapchat er populært blandt danske unge. Halvdelen af dens brugere er mellem 13 – 17 år. Med snapchat kan man sende billeder (snaps) til andre, som forsvinder få sekunder efter, de har modtaget dem. Tjenesten bliver brugt til fjollede billeder, harmløse øjebliksbilleder, men den bliver også brugt til at sende mere grænseoverskridende billeder, fordi det føles mere privat, når billeder forsvinder efter modtagelse. Men Snapchat er ikke privat. Der findes tjenester, der gør det muligt for modtageren at gemme billederne, når de modtager dem. Og nu er en eller flere af disse tjenester blevet hacket, og 200.000 snaps er blevet lækket på nettet. Det hedder “The snappening”.

Er du forælder til en teenager? 

Rigtigt mange danske teenagere bruger Snapchat. Det vil derfor være en ide at spørge din egen teenager, om de bruger tjenesten (hvilket de højst sandsynligt gør). De har helt sikkert også hørt om “the Snappening”, og hvis de er en af de mange, som har sendt nogle af de mere grænseoverskridende billeder rundt, har de brug for din hjælp og støtte nu. Du bør være åben for det, de fortæller dig, og samtidig hjælpe dem med at holde øje med udviklingen af historien. Det kan man  f.eks. ved at søge under google news på ordet “the snappening”. Efterhånden, som historien udvikler sig, vil der også komme flere konkrete råd til, hvordan krænkede brugere kan forholde sig til hacket. Generelt bør I gå ud fra, at tommelfingerreglen når man bruger nettet er, at intet er helt privat.

Er du teenager og selv bruger af Snapchat?

Måske har du kun sendt snaps, som du ikke har noget imod ligger frit tilgængeligt på nettet. Men rigtigt mange har sendt snaps, som de allerhelst ikke ville dele med andre, og måske er du en af dem? De billeder, som er blevet lækket, bliver ikke forbundet med dit specifikke brugernavn, men med det brugernavn, som har gemt dine snaps.

Det bedste du kan gøre er at snakke med én, du har tillid til (en forælder, lærer eller søskende). De kan også hjælpe dig med at holde øje med udviklingen af “the Snappening”. Det kan man  f.eks. ved at søge under google news på ordet “the snappening”. Det kan være svært at fortælle f.eks. sine forældre om, men husk at du  ikke er den eneste, det er sket for, og du er ikke alene.

Du kan også altid tale eller chatte med en rådgiver helt anonymt hos Cyberhus eller Børns Vilkår.

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: